DCAA

Jeg har jo brugt mellem 12 og 15 millioner på det lort. Jan

I Danmark har mange tusind mennesker et problematisk forhold til spil, og mange af dem er afhængige af spil. De er ludomane. Og omfanget af spilafhængige er vokset kraftigt de seneste år.

Mennesker har altid spillet om penge. Så det nye er ikke spil om penge, men omfanget og synligheden. Efter at den danske spillelovgivning blev ændret i slutningen af 1980’erne, har pengespil fået et nærmest allestedsnærværende omfang. Og som de fleste sikkert har bemærket, er pokerspillere blevet de nye mediehelte. Selv en ung knægt fra Fyn kan vinde 50 millioner i poker!

Vi møder alle store mængder af reklamer eller muligheder for at spille hver eneste dag. I TV og aviser, supermarkeder, kiosker og på tankstationer og via Internettet er spil til stede 24 timer i døgnet. Underholdende, spændende, fristende, forførende.

Pengespil fylder mere og mere i vores hverdag - også i det almindelige sprog. Vi taler om spil, vi vædder, vi satser, vi spiller. Nogle ganske få er heldige. De fleste lever stilfærdigt i håbet. Men flere og flere får problemer og formår ikke at styre spilletrangen.

For en væsentlig del af dem udvikler spillet sig til spilleafhængighed, hvor spil bliver det dominerende element i tilværelsen. Spil er for ludomanen, hvad narkotika er for stofmisbrugeren, alkohol er for alkoholmisbrugeren og køb er for en shopaholic.

Derfor kan den ludomane tilstand også være forbundet med store sociale, økonomiske og menneskelige omkostninger.

Et af de mange spørgsmål, der trænger sig på er: Hvordan forholder vi os i vores samfund til de mange pengespil?

På baggrund af at vi færdiggjorde en dokumentarfilm og en bog om emnet, henvendte vi os til en række nøgleinstitutioner, herunder ministerier, Danske Spil (tidl. Dansk Tipstjeneste) med flere.

Responsen var tankevækkende: Skatteministeren ”udtrykker stor anerkendelse for dette initiativ, der desværre er hårdt tiltrængt”; Undervisningsministeriet ”har videregivet det til inspiration til medarbejderne i Kontoret for fagenes Mål og Indhold”; Indenrigs- og Sundhedsministeriet ”påtænker ikke for nærværende at iværksætte ludomanibegrænsende tiltag” og Sundhedsstyrelsen og Danske Spil overvejer sikkert stadig et svar.

Hvad er ludomani?

Når jeg så taber, retfærdiggør det også, at jeg spiller.
Jeg ved jo en masse om det. Anders

Vi kalder mennesker med betydelige problemer i forhold til pengespil for ludomane og deres afhængighed for ludomani. Ludo kommer af latin og betyder ’jeg leger’ eller ’jeg spiller’ - og ’mani’ kommer af græsk og betyder egentlig ’raseri’, ’stærk tilbøjelighed’ eller ’lidenskab’.

Officielt er adfærden kendetegnet ved ’hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejds- og familiemæssige værdier og forpligtelser’ (WHO). Ludomani er en sammensat afhængighed og både arvelige og sociale faktorer spiller ind. Det samme gør individuelle faktorer som personlighed, psykiske tilstande og evne til at mestre vanskelige og følelsesladede situationer. Det er på den baggrund ikke muligt at give en simpel og helt entydig årsagsforklaring på ludomani hos det enkelte menneske.

Den ludomane er kendetegnet af nogle vedvarende tankemønstre, f.eks.:

• Det er muligt at påvirke resultatet af spillet (øge sine chancer). Det nærmer sig en magisk tænkning
• Resultatet kan forudsiges. Det er en tro på, at tilfældigheder og held kan kontrolleres
• Selvovervurdering i forhold til spillet som system. ”Jeg kan knække koden”
• Retfærdighed. ”Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg vinder”
• Gevinst huskes tydeligere end tab
• Forvreden statistik. Det er tro på, at der efter en bestemt serie af tab, kommer en sikker gevinst.

Ingen af disse forestillinger har hold i virkeligheden. De benævnes spillerens ’fejltagelser’ og sætter på ’magisk’ vis al sandsynlighedsregning ud af kraft. Spilleren har overbevist sig selv om, at der næsten helt automatisk vil komme gevinst efter tab. Kommer der ikke en gevinst, hvilket er det mest almindelige, bedrager spilleren sig selv med, at det var meget tæt på.

Oplevelsen af, at gevinsten næsten kom i hus, ligger tæt op ad forestillingen om, at også den store gevinst er lige rundt om hjørnet. Det skulle jo være opnåeligt at få milliongevinsten i Lotto, når nu der er så mange historier i medierne om mennesker, der netop har vundet én eller flere millioner. Den forestilling er ligeledes blot en ’fejltagelse’.

Ludomanen oplever således tab på tab, men stopper af den grund ikke med at spille. Gevinsten står jo lige for døren, så det er næsten blot at hente den. Tabet skal jo også vindes ind igen. Ikke at spille ville jo være at afskære sig fra den mulighed. Så spilleren vender gang på gang tilbage til spillet for at vinde det tabte tilbage. Fænomenet kaldes ’chasing’ og er ret almindeligt blandt ludomane.

Ludomani er en psykisk betinget adfærd, som opstår, når en række forskellige faktorer er til stede på samme tid; det være sig omgivelserne, spillemulighederne eller personligheden.

Hvornår er man afhængig af spil?

Jeg kan ikke lave om på det, jeg har gjort,
men jeg kan lave om på min egen færden
og mine egne dumheder fremover. Jan

De fleste har et klart billede af, hvad det vil sige at være afhængig af f.eks. tobak, alkohol, sukker eller narkotika. Når vi i det daglige bruger ordet afhængig, er det oftest i en uproblematisk sammenhæng, f.eks. ’resultatet er afhængig af, at alle samarbejder’ eller ’jeg er afhængig af min kaffe om morgenen’.

Afhængighed kan dog også være meget mere problematisk og indgribende og direkte påvirke familie, adfærd og livsværdier. En fysisk afhængighed knytter sig typisk til indtagelse af f.eks. tobak, sukker, alkohol og narkotika. En psykisk afhængighed er derimod ikke fokuseret på at tilføre kroppen et bestemt ”produkt”, men kan f.eks. stimulere fantasier og forestillinger. Det kan f.eks. være e-mail, chat- eller SMS kontakt, pornografi, indkøb eller netop afhængighed af spil.

Typiske kendetegn på afhængighed kan være:

• Svag kontrol over den adfærd, det medfører - man fortsætter uanset de problemer, som adfærden giver
• Psykisk ubehag, f.eks. angst, irritation, frustration og nedtrykthed, hvis man forhindres i at gøre noget ganske bestemt
• Negative følelser i forhold til den adfærd, der følger med afhængigheden, f.eks. skam, skyld, vrede og lede
• Modsatrettede følelser, fordi afhængigheden på kort sigt bringer glæde, opfyldelse og tilfredsstille, men på længere sigt vækker de nævnte negative følelser

Det værste ved at være afhængig er nok, at man mister evnen til frit at kunne vælge til og fra. Man mister så at sige kontrollen over sin egen ”normale” adfærd. Når afhængigheden tager over, bliver evnen til at fungere ”normalt”, f.eks. i forhold til familie, efterhånden sat ud af drift.

Afhængighed af spil begynder med at være underholdende, en flugt og give tilfredshedsfølelse, men efterhånden betales der dyrt med en oplevelse af at være fanget ind i noget, som man ikke er herre over.

Løgnen og skammen

Det, der gør mig mest ondt, er alle de ting,
som jeg ikke har været med til og ikke har oplevet,
fordi jeg skulle ud og spille i stedet for. Jan

Familien får typisk først sent i forløbet at vide, hvordan det rent faktisk forholder sig og økonomien er kørt af sporet; f.eks. når ægtefællen får held til at se et konkret brev fra banken. Den ludomane forsøger at skjule sin afhængighed på mange opfindsomme måder.

Den spilafhængiges adfærd har, set i familiens optik, gennem et stykke tid været præget af tilbagetrækninger og undvigelser og ikke mindst oplevelser af løgn og mistillid, der resulterer i skænderier og konflikter.

Der har måske gennem en tid været tale om en hverdag præget af løgne, fortielser, afvisninger, mistillid - og en stigende konkret mistanke. Mange pårørende mistænker ligefrem deres nære for utroskab - at det er spilafhængigheden, der er årsag til den ændrede adfærd, dukker først op senere som den helt store overraskelse.

Pårørende fortæller også om en stigende magtesløshed og håbløshed i forhold til den situation, som de i al for lang tid har befundet sig i. Desuden er det efterhånden sandsynliggjort, at børn i familier med misbrugsadfærd, herunder ludomani, ofte er udsat for omsorgssvigt.

På den baggrund er det vigtigt, at ikke blot den ludomane, men også den ludomanes familie har mulighed for at få hjælp og støtte. Og at både professionelle og arbejdspladser udvikler målrettede indsatser.

Ludomani og tabu

Hvis jeg skal beskrive vores liv,
da spillet var på det højeste,
så havde vi faktisk ikke noget liv. Heidi

Oplevelsen af at være afhængig af pengespil er ofte forbundet med varierende grader af psykisk smerte. Den spilafhængige er et stykke inde i afhængigheden godt klar over, at spillet har overtaget kontrollen med store dele af vedkommendes liv.

Afhængige af spil har også tit oplevet at skulle lyve sig igennem tilværelsen for at skjule afhængigheden og ikke mindst pengeforbruget og den stigende gæld. Jo bedre skuespillere, de ludomane er, jo længere kan de gå ’usynlige’ rundt med deres afhængighed. Emnet omsluttes af den ludomane med tavshed. Og det, at mange har så svært ved at tale om eller ligefrem spørge til andres spilafhængighed, gør kun ondt værre.

Ikke mange vil kunne holde ud at snyde sin familie eller fylde dem med den ene løgn efter den anden i længere tid - i al fald ikke uden indre konsekvenser. Følelser af skam og skyld er de blinde passagerer hos ludomanen, ligesom oplevelser af håbløshed og afmagtsfølelse sniger sig ind, efterhånden som vedkommende opdager, at det er spillet, der har magten. Og så er tanker om selv at afslutte det hele ikke langt væk.

Ludomani og selvmord

Det mest utrolige er, at det er spil om
så ligegyldige ting som penge,
der har gjort at man kom helt der ud. Jan

For mange ludomane er der forhøjet risikoen for selvmordsadfærd. Flere end hver anden klient i behandling for ludomani har haft selvmordstanker én eller flere gange i deres spillekarriere. Hver sjette har forsøgt at begå selvmord.

Også i udlandet har man dokumenteret sammenhængen mellem spilafhængighed og selvmord og har f.eks. i USA fundet den højeste selvmordsrate blandt indbyggere og besøgende i Las Vegas. Forhøjede selvmordsrater er også dokumenteret i andre af de kendte ’spillebyer’ i USA, nemlig Reno og Atlantic City.

Der er flere mænd end kvinder, der bliver ludomane, men det ser ud som om afhængigheden af spil har de alvorligste følelsesmæssige konsekvenser for kvinder, idet næsten 3 ud af 4 kvinder fortæller, at de har haft selvmordstanker. Og med hensyn til selvmordsforsøg har kvinderne ligeledes flest, idet op mod 1 ud af 3 har forsøgt selvmord mindst en gang.

Vi ved endnu ikke præcis, hvor stor en del af selvmordsadfærden blandt ludomane, der skyldes selve afhængigheden og hvor stor en del, der skyldes de personlighedstræk og -forstyrrelser, som en del ludomane lider af. Men der hersker ikke tvivl om, at den psykisk smertefulde oplevelse af afhængigheden kan påvirke til tanker om selvmord.

Ludomane fortæller nødigt om deres afhængighed til andre. Ludomani er tabubelagt og omgærdet af tavshed, der omslutter tabuisering, fortielse, fortrængning, afmagt, skam, skyld, smerte, berøringsangst, lede og selvhad. At være afhængig af spil fremkalder en bred vifte af følelser; netop disse følelser ses ofte i sammenhæng med selvmordsadfærd. Tavshed som kommunikationsform er et centralt emne i forhold til forståelse af sammenhængen mellem selvmordsadfærd og ludomani.

Den ludomane ønsker på et tidspunkt at ændre sin adfærd af egen kraft, men det lykkes sjældent uden støtte udefra. Når skuffelsen, frustrationen eller desperationen over, at den ønskede forandring ikke indtræffer, kan oplevelsen af hjælpeløshed brede sig. Håbløshed i situationen kan være medvirkende til, at gode alternative løsninger efterhånden ikke længere bliver anset som mulige. De negative tanker tager gradvis over.

Hos den stærkt angrebne ludoman kan selvmordstanker lidt efter lidt udfylde det meste af tænkningen og personen oplever at være handlingslammet og fanget. Den smertefulde tilstand opleves som håbløs, fordi den af personen bliver tolket som noget, der ikke kan ændres og som vil vare ’altid’.

Bryd tavsheden og tabuet

Jeg vågner op om natten og har stiv tissemand,
hvis jeg tænker på es-konge.
Jeg har en kæreste på det tidspunkt,
men hende kan jeg ingenting føle for. Anonym spiller

Det er vigtigt at få brudt tavsheden på en god og ordentlig måde. Det er især vigtigt, når mennesker går med tanker om noget meget smertefuldt, f.eks. leden ved afhængighed af spil - eller overvejelser om selvmord.

Man kan godt spørge direkte til spilleproblemer og selvmordstanker. Det har stor betydning, at sådanne spørgsmål er velovervejede og at samtalen er godt forberedt. Man bør nok ikke ’ud af den blå luft’ spørge et menneske om det er afhængigt af pengespil eller har selvmordstanker. Det er tilrådeligt at nærme sig de konkrete spørgsmål på en empatisk og respektfuld måde.

Forberedelsen handler også om at overveje, hvilke svar man vil kunne få, hvilke svar man håber på, og hvilke svar man kunne risikere at få: nemlig bekræftende svar på både afhængighed og selvmordstanker eller måske om tidligere selvmordsforsøg.

For den ludomane er disse mange følelsesmæssige belastninger medvirkende til, at vedkommende trækker sig ind i sig selv. Den ludomane bliver tavs i forhold til det, der har med spillet og følelserne i forhold til spil at gøre. Den ludomane oplever f.eks. ikke at kunne tale om det uden store overvindelser. Vedkommende orker eller evner ikke selv at få sagt, hvordan det står til. Dertil er det for smertefuldt.

Skammen over at have ført familie og venner bag lyset kan også føre til en oplevelse af tavshed. Den ludomane vil ikke risikere at tale om det. Skammen ved afsløringen er for stor. Og skam er en meget tung følelse, der er svær at tale om.

Alene af den grund er det vigtigt, at det social, professionelle system bliver bedre gearet til at hjælpe den ludomane og yde støtte til den ludomanes familie.

Det er ligeledes af betydning, at ludomani inddrages i offentlige såvel som private virksomheders personale- og sundhedspolitikker. F.eks. kan tillidsfolk, medlemmer af samarbejds- og medudvalg, HR afdelinger og lignende motiveres til at indarbejde afhjælpende strategier i virksomhedernes politikker i forhold til forebyggelse af konsekvenserne ved pengespil, der er kommet ud af kontrol. Hvad gør vi inden; hvad gør vi når; hvem gør det og hvordan får vi spurgt til problemstillingen og flere spørgsmål af samme karakter skal indgå i overvejelserne.

Afrunding

Når tilgængeligheden og mængden af pengespil samt den økonomiske omsætning vokser, er der en ikke ubetydelig risiko for, at omfanget af mennesker med et problematisk forhold til pengespil og antallet af ludomane også vil vokse. Og flere vil søge professionel hjælp for at komme ud af afhængigheden.

Det er vores fælles ansvar at sikre, at udbuddet og tilgængeligheden af pengespil har et niveau, som begrænser antallet af mennesker, der bliver fanget i ludomanifælden. Det vil f.eks. være oplagt at udarbejde en national spillepolitik, der samler alle elementer indenfor pengespilsområdet.

Det er den store holdningsmæssige, behandlingsmæssige, politiske og lovgivningsmæssige udfordring i de kommende år. Og ikke mindst set på baggrund af, at det danske spillemonopol tilsyneladende står for fald, når og hvis den europæiske spillelovgivning liberaliseres i de kommende år.