Træningsafhængighed

Hvis du oplever, at du træner så meget, at du er på vej ind i en ond cirkel af træning, som er svær at komme ud af igen, er det tegn på, at du kan være afhængig.

Kendetegnene ved træningsafhængighed er overdreven og tvangspræget fysisk træning, med negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser til følge. Kan du genkende, at du tilsidesætter din familie, venner og kollegaer på grund af træning? Møder du senere og senere på job, fordi du skal træne? Opdigter du historier for at dække over din træning? Prøver du at dulme tristhed, modløshed eller angst ved at træne?

Andre symptomer på træningsafhængighed er, når din træning kontrollerer dig i stedet for omvendt. Når du bare må træne i dag, lige meget hvordan forholdene er. Når du forsøger at bekæmpe en smertende skade med dagens skemalagte træning. Når du ikke tænker på og ikke taler om andet end din træning. Når din besættelse af træning bliver til overmod, hvor du forveksler viljen til at overvinde din krops fysiske begrænsninger med at have en stærk vilje.

Steroideafhængighed

Det begynder ofte med små og milde anabole steroid kure på 8-10 ugers varighed, men kan lige som stofmisbrug udvikle sig til en fysisk og mental afhængighed.

Det der sker, når man starter en “kur” med anabolske steroider, er, at man stopper kroppens egen produktion af naturligt testosteron. Efter en kur vil kroppen blive ”lukket ned”, og du oplever: Hurtigt tab af muskelmasse
, tab af sexlyst, muligvis impotens, tab af motivation for træning, tab af mod på tilværelsen
 og muligvis depression.

Læs mere på vores fakta side og herunder, hvor Michael Hansen fortæller om, da steroider overtog hans liv.

Oplever du nogle af disse beskrivelser, er det tid til at søge hjælp. Hvad du ikke kan klare alene, kan behandlere og/eller ikke aktivt afhængige ofte hjælpe dig med.